Vi spiller ofte til private arrangementer, men vi spiller selvfølgelig også ved offentlige arrangementer. Se programmet på vores Facebook.

Foto: Bettina Fyen-Andersen
19368e4f-3982-4360-9706-26f487f70f4a
Foto: Bettina Fyen-Andersen

HISTORIE:
Den første optræden under navnet TIN ROOF JAZZBAND fandt sted i København den 24. januar 1985, med Bjørn Vollbrecht og 5 andre danske jazzmusikere.

Siden har vi underholdt tusindvis af glade mennesker i Danmark, på luksushoteller, i selskabslokaler, private hjem, på færger, i små ydmyge bodegaer, endda på toppen af Rundetårn!

Endvidere har vi spillet meget i Sverige

Vi har spillet live i Danmarks Radio P3, og har haft flere tv-udsendelser (Kanal København).

Vi har indtil videre været på turné i Østen (Thailand, Malaysia og Singapore) 5 gange, og endnu en rejse dertil er ved at blive planlagt.

Disse turnéer foregik i samarbejde med de danske ambassader i Singapore og Bangkok, og vi er naturligvis glade for at det er os man valgte.

BESÆTNING:

I dag er TIN ROOF JAZZBAND et professionelt orkester, bestående af

Bjørn Vollbrecht, trompet & sang
Lars Grangaard, klarinet
George Forbat, klaver og sang
Ole Olsen, kontrabas
Jan Schiöpffe, trommer

REPERTOIRE:

Vores musik er ikke moderne eller akademisk – det er HAPPY JAZZ – publikum bevæger både fødder og smilemuskler!

Foruden det traditionelle – klassiske – jazz repertoire spiller vi en del danske og svenske folkemelodier (også “på Jazz”).

Vi har vore egne arrangementer af mange klassiske jazzmelodier.

Klik på Musikalske smagsprøver for at høre live indspilninger, der er ikke klippet og klistret som i studieindspilninger.

9d2d1a18-cf25-4d7a-9a54-c36e7013be65
Foto: Bettina Fyen-Andersen
3c2d603c-0b5b-4358-ac03-5c525c1a957d
Foto: Bettina Fyen-Andersen

PRAKTISKE OPLYSNINGER:

Vi medbringer naturligvis selv alt udstyr, også el-piano.

Blæserne spiller som regel akkustisk (det vil sige uden mikrofoner), men vi har udstyr til selv meget store lokaler.

Vi spiller ofte til receptioner og konferencer, foruden til fester såsom bryllup, fødselsdag, jubilæum – vi leverer glad musik til enhver festlig lejlighed!

Det sker også at vi optræder med en anden besætning, nemlig hvor piano og kontrabas erstattes af banjo og tuba – for eksempel når vi spiller ombord på en båd eller ved en havefest, eller ved andre lejligheder hvor strøm ikke er tilgængelig.

HVAD KOSTER DET?
Vi leverer god og professionel underholdning, både for jazz-interesserede og for dem som “bare” vil have glad musik.

Selvfølgelig vil vi gerne betales rimeligt for den gode vare vi leverer, men vi er indstillet på at finde en pris der er tilfredsstillende for begge parter, både for os og for dem vi spiller for.

Derfor – tøv ikke med at kontakte os – uanset festens eller receptionens størrelse og budget!

4a44eeac-eb32-4d19-adbb-b26e1b3d74b3
Foto: Bettina Fyen-Andersen
dbf8ce87-678b-4808-ac92-7046f82ab9ce
Foto: Bettina Fyen-Andersen